Om Neele
Jeg har valgt at blive Hypnoseterapeut, fordi jeg har en kæmpe fascination af vores ubevidste sind, og hvor jeg følte mig kaldet mod den retning.
Min vision er gennem hypnosen at hjælpe mennesker med at finde hjem i sig selv igen. Hypnose kan guide dig til at stå stærkere i troen på dig selv. Læs mit CV.
Min historie er helt enkelt den, at jeg for nogle år siden blev lagt ned, efter mange år med stress på jobbet, og manglende tilstedeværelse i mit sind og krop. Det var så voldsomt, at jeg ikke kunne tænke, huske eller bogstaveligtalt trække vejret rigtigt. Ud af stressen voksede depression og angst. Jeg havde ikke indsigt, overskud eller tid til at lytte efter min krops signaler.
Skæbne ville, at jeg på det tidspunkt selv blev introduceret for hypnose. Jeg blev blæst bagover af, hvad behandlingen med hypnosen gjorde for mig.
Jeg kan her bagefter se, at når man arbejder med sit mindset og får redskaberne, så ér det muligt at komme ud af på den anden side.